CHRISTEN CHRISTENSEN ODGAARD

- historie om en fæstebonde i et ufrit degnebol

1. Degnens gård i Hvidbjerg

Gård nr. 13 i Hvidbjerg by på Thyholm hørte ifølge 1688-matriklen til Højris Gods. Hartkornet var 5-1-1-2, og fæsteren hed Niels Jensen.

I den ajourførte matrikel fra o.1710 læser man:

På et eller andet tidspunkt mellem de to årstal blev gården inddraget under kronen (den ”hjemfaldt”), som derefter stillede den til rådighed for degnen i Hvidbjerg-Lyngs sogne.

De nærmere omstændigheder omkring disse forhold er ikke udforsket, men et skattemandtal fra omtrent samme tid (ekstraskat i 1711) giver et indblik i livet i degneboligen.

Intet af den luksus, der blev beskattet ved ekstraskatten i 1711, fandtes hos degnens familie, så man slap for at betale noget ved denne lejlighed. Det kan man godt undre sig lidt over, for degnens kone, Dorthe Nielsdatter, var søster til præsten i Hvidbjerg-Lyngs, Peder Nielsen, der var en stor godsbesidder og ganske velhavende.

Den omtalte Anders Pedersen, der var en del af husstanden, aflagde ed som degn i Hvidbjerg allerede i 1705, men først mange år senere avancerede han fra at være Hans Degns medtjener (assistent) til en stilling som pastoratets ene-degn. Hvornår det skete, vides ikke med sikkerhed, men antagelig først ved Hans Degns død.

I amtets kontributionsregnskaber for 1726 finder man følgende oplysning om degnegården i Hvidbjerg:

Måske var Hans Degns død anledningen til, at Anders Degn fik fæstebrev på gården. I så fald skete dødsfaldet nok i slutningen af 1718.

I kontributionsregnskaberne for 1727 er der afgørende nyt om degnegården:

Nok mistede Anders Degn gården i 1727, men han fortsatte som degn til sin død i 1730. I hvert fald blev hans efterfølger, Lorents Rose, først udnævnt i det år. Samme år døde også degnens søn (navnet nævnes ikke, det var nok hans eneste søn) blot femten år gammel. I 1741 døde Margrethe Hansdatter i en alder af 57 år. Hun kaldes ”Anders Pedersøns”. Forklaringen kan næsten kun være, at Anders Degn ikke blot var Hans Degns medhjælper og efterfølger. Han var også hans svigersøn.

Anders Pedersen kaldtes undertiden med tilnavnet Nørhede. Hans søster havde været gift med præsten i Vestervig, Christen Schytte, så han havde ved svogerskab fået en let tilknytning til den udbredte præsteslægt på egnen, der også omfattede fx Margrethe Christensdatter i Odgård og Hr. Saxo i Boddum-Ydby.

2. Christen Christensen Odgaard

Året 1727 blev ikke blot enden på Anders Degns tid i gården. Det var enden på gårdens tid som degnens bolig. Den nævnte Christen Christensen var ikke degn.
Han var efter al sandsynlighed Christen Bojesens søn i Odgård, der i ganske ung alder (midt i tyverne), mens han tjente i præstegården, fik et tilbud, han ikke kunne sige nej til. Hvad det tilbud nærmere gik ud på, kan man se i det fæstebrev, som hans efterfølger i fæstet og ægteskabet fik i 1744.

I amtets kontributionsregnskaber fra dette år læser man:

Man kan dårligt forestille sig, at en person, der var søn af Christen, havde tilnavnet Odgaard og døde i 1742, kunne være andet end en søn af Christen Bojesen i Odgaard.

I Hvidbjerg sogns ret defekte kirkebog finder man en næsten læselig indførsel om Christen Odgaards begravelse:

Og to år senere omtales enkens nye ægteskab:

Lars Jensen var fra Sønderhå sogn. Han blev født i 1712 som søn af Jens Madsen og Bodil Frost i Gyrup. Hvorfor der gik to år, og hvorfor Maren Christensdatters stedfar kontaktede en fra så fjernt et sted (ca. 35 km mod nord), er uopklaret. Måske kan det sidste forklares med, at halvvejs mellem Hvidbjerg og Gyrup lå landsbyen Kæstrup i Heltborg sogn. Her i den gård, der kaldtes Gryngård, var Lars Jensens storebror Morten gårdmand, efter at han i 1729 havde udført et tilsvarende ”trick” og giftet sig til gården ved at ægte en enke.

Gården må have været i ret ringe stand, for Lars Jensen overtog den på lempelige vilkår og uden indfæstningsafgift. Ellers var det på samme vilkår som Christen Odgaard, som blev gentaget i Lars Jensens fæstebrev, herunder den besætning og det udstyr, der forventedes at være på gården:

De økonomiske vilkår for Christen Odgaard blev også gentaget i Lars Jensens fæstebrev.

Claus Caspergaard underskrev fæstebrevet på Thisted Amtstue den 6. august 1744.

3. Fire umyndige børn

Skulle man efter at have læst ovenstående være i tvivl om, hvorvidt Christen Odgaard var søn af Christen Bojesen i Odgård, så forsvinder tvivlen helt, når man i Hvidbjerg sogns kirkebog ser fadderlisterne ved de barnedåb, der blev registreret dér.

Christen Odgaard overtog gården o. 1727, og han blev sandsynligvis gift med Maren Christensdatter omtrent ved denne tid. Hvis vielsen foregik i Hvidbjerg kirke, og der er ikke grund til at tro andet, så var det inden kirkebogens begyndelse i 1730. Om hendes baggrund er intet sikkert kendt. Hendes far var død før 1744, da det jo, som ovenfor nævnt, var en stedfar, der hjalp hende med at finde en ny ægtefælle, men hverken faren eller stedfaren kender man navnet på. Nedenfor skal dog fremsættes nogle begrundede formodninger.

Parret kunne godt have fået børn døbt, der ikke er nævnt i kirkebogen, men så må de være både døbt og begravet før 1730, for de fire umyndige børn, der overlevede faren, findes helt sikkert blandt de seks, hvis dåb er nævnt.

Dåbsindførelserne har ofte svært læselige eller helt ulæselige passager, men nogle af dem kan man med rimelig stor sikkerhed rekonstruere. Sådanne rekonstruktioner er i [] nedenfor, ulæselige passager markeres med tomme [].

Efter disse seks barnedåb og to begravelser var der altså ved Christen Odgaards død fire umyndige børn i live, nemlig: Anna 12 år, Christen 7 år, Peder 4 år og Maren ½ år.

Som sædvanlig kan der uddrages en række oplysninger om slægtninge og sociale relationer af de seks lister med faddere. Men desværre gør den omstændighed, at begge bedstefædre havde det samme meget almindelige navn (Christen), det sværere end normalt at få sikre identifikationer af de optrædende personer. Er de mange Christensdøtre fx fastre eller mostre eller ingen af delene?

Men nogle af fadderne genkendes uden de store problemer: At Christen Bojesen optræder, er et af de sikreste vidnesbyrd om, at Christen Odgaard er hans søn. De fire forekomster af Niels med tilnavnet Odgaard peger kraftigt i samme retning. Han må være de døbte børns farbror og en anden søn af Christen Bojesen. Og Maren Madsdatter i Odgaard er hans kone.

Fire gange optræder Mads Madsen Hedegaard fra Refs. Han må være bror til Niels Odgaards kone. Han er selvfølgelig ikke fadder, fordi han er bror til en farbrors kone. Da han er udensogns, må forklaringen alligevel være slægtskab, og da man andetsteds kan læse, at hans kone nok hed Else Christensdatter, så er en sandsynlig forklaring, at denne Else er en faster, og det må være hende, der ses i to af fadderlisterne.

Niels Jørgensgaard, der var fadder i 1740, var gårdmand i Hvidbjerg, og han kaldtes ved andre lejligheder Niels Christensen eller Niels Jørgensen. Dette sidste navn er åbenbart en misforståelse af ”Jørgensgaard”, og det virker sandsynligt, at han var søn af den Christen Jørgensgaard, der var fadder i 1730. I andre fadderlister ved andre barnedåb i Hvidbjerg Kirke optræder folk med tilnavnet, og i ét tilfælde fra 1741 er både Niels, Kirsten og Sidsel med tilnavn Jørgensgaard faddere ved samme dåb. Det er derfor fristende at identificere disse tre personer med de tre i listen ovenfor fra 1740, og anse dem for søskende til Maren Christensdatter. Hun skulle i givet fald være datter af den nævnte Christen Jørgensgaard.

Dette kan på ingen måde anses for bevist, og det vil i det mindste kræve en nøjere undersøgelse af slægten med tilnavnet Jørgensgaard og dens eventuelle tilknytning til gården af samme navn i Ydby sogn.

4. Jens Pedersen Dalgaard

Lars Jensen Gyrup fik kun nogle få måneder som ægtemand og gårdmand i Hvidbjerg.

Herefter var Maren Christensdatter for anden gang blevet enke, og denne gang varede enkestanden godt og vel et år:

Allerede inden brylluppet var det bestemt, at den kommende ægtefælle skulle overtage gården, og Claus Caspergaard kunne den 16. februar 1746 udgive til den nye fæster et fæstebrev, der næsten ordret var lig Lars Jensens. Indledningen lød således:

Denne gang fik den tidligere degnegård en fæster, der havde, hvad der skulle til af familierelationer og socialt netværk, for familien i Refs Dalgård var vidtforgrenet med medlemmer på flere af egnens største gårde. Jens Pedersen var næstældste søn i den store børneflok, som enken i Refs Dalgård, Anne Jensdatter, havde med sin nyligt afdøde mand, Peder Andersen. Han var kun 22 år gammel, da han ægtede Maren Christensdatter, der antagelig var omkring dobbelt så gammel.

Hverken Lars Jensen (Gyrup) eller Jens Pedersen (Dalgaard) fik børn med enken, så de fire umyndige børn, som hun havde med sig fra det første ægteskab, blev de eneste børn i gården. De voksede op med Jens Dalgaard som stedfar, og den ældste af stedsønnerne overtog gården efter ham.

I 1751 købte Peder Isager, herremanden på Hindsels, gården af kronen på auktion, og den var fra dette år og indtil 1808 fæstegård under Hindsels.

Jens Dalgaard synes at have været en af Peder Isagers mest betroede mænd. Han blev i en række år benyttet som vurderingsmand, når der skulle holdes skifte efter Hindsels bønder. Syv gange støder man på hans navn i godsets skifteprotokol i perioden 1758-1765. I ét af tilfældene, i 1762, kaldes han ”Jens Dalgaard” i skiftedokumentet, men i underskriften ”Jens Pedersen Odgaard”. Heraf lærer man, at han ikke blot overtog gården, enken og børnene. Han overtog også sin forgængers tilnavn! Og man indser, at han også optræder som vurderingsmand ved to lejligheder, hvor han blev kaldt Jens Odgaard.
I disse tilfælde blev tilføjet et nødvendigt ”i Hvidbjerg” til hans navn, for der var en mand mere i sognet med det samme navn, nemlig Jens Pedersen Odgaard ”i Styvel”. Han var søn af Peder Knudsen og Dorthe Jensdatter i Øster Odgård og havde haft en gård i Styvel, der ikke hørte til Hindsels, fra o.1740.

Tilnavnet ”Dalgaard” var måske udelukkende Peder Isagers fortjeneste. Det findes kun i godsets arkivalier, i kirkebogen nævnes det aldrig. Præsten kaldte ham konsekvent ”Jens Odgaard i Hvidbjerg”. Under det navn optrådte han i fadderlister med jævne mellemrum i et kvart århundrede, og heri finder man yderligere begrundelse for, at ”Jens Odgaard” og ”Jens Dalgaard” er den samme. Fire gange var han fadder for et barn af sin ældste steddatter Anne i Flovlev, to gange for et barn af den yngste steddatter Maren i Jestrup. Desuden var han fadder for sine søskendes børn adskillige gange, heriblandt flere af søsteren Marens børn med Christen Helligsø i Semb.

Det er uopklaret, hvor og hvornår Jens Pedersen Dalgaard/Odgaard og Maren Christensdatter døde. Deres begravelser synes ikke noteret i Hvidbjerg kirkes kirkebog. Måske levede de deres sidste år i et andet sogn.
Det sidste livstegn fra Jens Odgaard er et fadderskab Heltborg Kirke, hvor han var fadder for en søn af broderen Anders Pedersen i Toftum i 1779.

5. Næste generation

Herremanden på Hindsels, Peder Isager, der var blev grebet af herrnhuternes form for kristendom, satte sit gods på auktion i 1774, fordi han agtede at forlade Thyholm og flytte til Christiansfeld. Det blev købt af Laurits Breinholt for 29600 rigsdaler, og i forbindelse med handelen blev en udskrift af en jordebog over de tilhørende bøndergårde fra oktober 1774 vedlagt de tinglæste dokumenter. To år tidligere havde Peder Isager lånt penge med pant i godset, og også i den anledning blev en jordebog indført i landstingets panteprotokol.
Af begge jordebøger fremgår, at matrikelnummer 13 i Hvidbjerg by med hartkornet 5-1-1-2 var en del af godset, og at fæsteren hed Christen Odgaard.

Jens Dalgaard/Odgaard var altså ikke længere gårdens fæster. Den var senest i 1772 blevet overtaget af hans ældste stedsøn. Som det sås ovenfor, så levede han mindst syv år derefter i Hvidbjerg, og den mest ligefremme forklaring på dette er, at han og hans kone (om hun stadigvæk levede) var gået på aftægt og boede på gården hos Christen.

Desværre findes ingen fæsteprotokol i Hindsels godsarkiv, så det præcise tidspunkt for generationsskiftet kan ikke fastslås. Men den 1. oktober 1767 blev Christen gift i Hvidbjerg Kirke med en pige fra sognet: Maren Christensdatter fra gården Fomsgård. Det er det mest sandsynlige tidspunkt for Christens overtagelse. Ganske vist var stedfaren ikke i nærheden af en sædvanlig pensionsalder (han var kun 43 år), men moren (hvis hun levede) ville være et godt stykke oppe i tresserne og måske for gammel til rollen som kone i huset.

Ved brylluppet var Christen og Maren hhv. 32 og 35 år gamle, og de nåede at leve sammen i et barnløst ægteskab i toogtredive år. Da de ikke fik egne børn, tog de børn af familien i pleje. Især ét af disse plejebørn fik et varigt, nært forhold til ægteparret. Det var Christens yngste søsters yngste søn, Peder. Allerede da drengens mor døde i 1782, var han som 7-årig hos sin morbror. Ved folketællingen både i 1787 og 1801 var han en del af familien, og det var sandsynligvis planen fra hans tidligste barndom, at han skulle være de barnløses arving.

Den plan blev imidlertid svært udfordret, for Maren døde i april 1799, og Christen giftede sig igen i november samme år. I Boddum kirke blev han gift med Anne Marie Christensdatter, der var datter af hans stedfars lillebror, Christen Pedersen i Grud. I løbet af det følgende år (1800) må det være gået op for alle, at Christen Odgaard ikke ret meget længere ville være barnløs og ikke ret meget længere ville have brug for en plejesøn som arving.

Men skæbnen ville det anderledes. Den 11. januar 1801 døde Christen Odgaard. Tretten dage senere blev hans datter født og hjemmedøbt og kaldt Christiane (sikkert en opkaldelse efter faderen). Og i folketællingen fra februar samme år bestod husstanden af enken og barnet og tjenestekarlen Peder Christensen.

To år senere giftede tjenestekarlen sig med sin morbrors enke og fik på den måde alligevel, hvad der var tiltænkt ham. Han fik også det tilnavn, der hørte gården til, og blev siden kendt som Peder Christensen Odgaard. Det var ham, der i 1808 købte gården til selveje, da Laurits Breinholts efterfølger som ejer af Hindsels, Hans Jacob Lindahl, bortsolgte bøndergårdene.

Peder Christensen Odgaard var også navnet på den anden af Christen Christensen Odgaards sønner. Han blev født i 1738, og han døde – tilsyneladende som ungkarl – i Flovlev i 1772. Om hans liv og død vides ellers intet, men nevøen af samme navn, der blev født et par år efter hans død, blev antagelig opkaldt efter ham. Man kan gætte på, at grunden til, at han døde i Flovlev, var, at han opholdt sig hos sin søster og svoger dér.

Det var Anne Christensdatter, den ældste af søstrene, der boede i Flovlev. I 1757 var hun blevet gift med Niels Knudsen, der var en af Helligkildegårds fæstebønder i Flovlev. Blandt deres mange efterkommere kan nævnes sønnesønnen Christen Christensen, der efter nogen nølen påtog sig faderskabet til Karen Olsen Nielsen, Ingas oldemor.

Den yngste af søstrene, Maren Christensdatter, blev i 1765 gift med Christen Nielsen med tilnavnet Barslev. Familien levede i ret små kår i Jestrup i Lyngs sogn, hvor de ernærede sig ved fiskeri og et mindre landbrug tilhørende Hindsels. Måske kom det ægteskab i stand p. g. a. Jens Dalgaards svogerskab med Christen Helligsø i Semb. Christen Barslev var nemlig dennes første kones søstersøn. Da Maren Christensdatter døde i 1782, efterlod hun fem mindreårige børn, hvoraf det ene altså var sønnen Peder, der endte med at føre familien og navnet Odgaard videre i den gamle degnegård.

7. juni 2025, Kristian A. Nyrup.