Niels Nielsen Nyrup (den Yngre)
Født i Rødding, døbt 2-11-1755. Død i Pederstrup 13-12-1829.
Forældre: Fæstegårdmand under Sødal i Rødding
Niels Nielsen
Nyrup og Ane Pedersdatter.
Gift i Rødding 31-10-1783 med
Helvig Kathrine Andersdatter Furboe
Født i Rødding, døbt 30-1-1752. Død i Pederstrup 13-6-1834 som aftægtskone hos Anders Nyrup.
Forældre: Husmand og skovfoged Anders Furboe og Anne Brøndum i Rødding.
Hovfri fæstbonde under Sødal hovedgård på Pederstrups største gård fra mikkelsdag 1783 (fæstebrev 1785) efter et år at have tjent som rytter ved det Slesvigske Regiment. Lægdsmand og sognefoged i Pederstrup 1812. Afstår 1820 gården til sønnen Anders og går på aftægt hos ham.
Kilder: Diverse korrespondance i herreds- og amtsarkiv vedr. udnævnelsen til sognefoged og skiftet efter sønnen Niels, m.m.
En del af datteren Anes og Thomas Andersen Loldrups historie og efterkommere er omtalt i bogen: SLÆGTSBOG OVER SLÆGTERNE
VESTERBY, NIELSEN; FREDERIKSEN OG JÆGER udarbejdet på foranledning af gårdejer P.Vesterby, Løvel (Dansk Slægtsforskning, Fredericia, et eksemplar findes på Lokalhistorisk Arkiv for Tjele kommune).